Share

Porregratin med sprøde brød og rejer

Porregratin med sprøde brød og rejer
Porregratin med sprøde brød og rejer
Forret 4 personer Prima Donna maturo

Ingredienser

Gratin

35 g smør
50 g hvedemel
2 ½ dl letmælk
havsalt og friskkværnet peber
muskatnød
50 g friskrevet primadonna
3 æg
3 porrer

Garniture

1/4 frisk chili, befriet for kerner
2 spsk. rapsolie til stegning
3 spsk. koldpresset rapsolie til
marinering
200 g kogte, pillede rejer
½ bundt dild
havsalt og friskkværnet peber
saft af 1 citron
4 skiver hvedebrød

Tilberedning

Gratin: Smelt smørret i en tykbundet gryde, og rør melet i til en ”smørbolle”. Rør mælken i lidt af gangen, og kog opbagningen igennem i ca. 10 min. på lavt blus og under let omrøring, så den ikke brænder på. Smag opbagningen til med salt, peber, revet muskatnød og Prima Donna. Hvis der ser ud til at være klumper i din opbagte sovs, så sigt den igennem en sigte og over i en skål. Lad den køle lidt af. Del imens æggene i blommer og hvider. Når opbagningen er kølet en smule, så rør æggeblommerne i et ad gangen. Rens og snit porrerne fint. Blancher dem i ca. 30 sek. i kogende saltet vand. Fisk dem op med en hulske, og kom den direkte over i en skål med koldt vand, så kogningen stopper, og porrerne beholder deres friske grønne farve og sprødhed. Hæld dem i et dørslag, og pres dem fri for vand, så de er helt tørre til videre tilberedning. Rør ¾ af porrerne i gratinmassen. Pisk æggehviderne stive, og vend dem til sidst forsigtigt i gratinmassen. Fyld gratinmassen i 4 smurte portionsforme, og bag dem i ovnen ved 175˚C i 20-25 min. til de er smukt hvælvede og gyldne på toppen. Du kan også lave én stor gratin i stedet for flere små og doble tilberedningstiden op til 40-50 min.

Garniture: Snit chilien fint. Varm en pande med rapsolie op, smid chili på og så rejer, og rist dem i 15-20 sek., så de bare lige får lidt varme og sprødhed, uden at de bliver seje og tørre. Tag rejerne af varmen, og bland dem med den sidste fjerdedel blancherede porre, hakket dild, koldpresset rapsolie, salt, peber og citronsaft. Rist brødskiverne sprøde på begge sider på en pande med lidt rapsolie, tag dem af, og anret porre-rejesalaten ovnen på dem. Tag gratinerne ud af ovnen, og server dem med det samme med de sprøde rejebrød på siden.