Share

Pizza-duo med tynd bund

Pizza-duo med tynd bund
Pizza-duo med tynd bund
hovedret 45 min. 4 personer Prima Donna maturo

Ingredienser:

Ingredienser til pizzadejen:
500 g groft hvedemel type "00" (specialmel, fås i italienske delikatessebutikker)
1 pakke tørgær
1 spsk. salt
1 spsk. olivenolie

Ingredienser til pizzafyld:
100 g Prima Donna-ost, friskrevet
1 dåse tomatsovs ("passata")
salt og friskkværnet peber
15 g frisk basilikum
½ zucchini (squash)
125 g mozzarella
2 ranketomater
10 grønne oliven uden sten
75 g parmaskinke
2 spsk. hvidløgsolie

Tilberedning:

Drys melet over arbejdsområdet, og bland tørgær og salt i melet. Lav et lille hul i midten, og hæld olivenolien i hullet. Tilsæt omkring 2 dl lunkent vand (kropstemperatur). Begynd at ælte fra midten og udad. Tilsæt gradvist lidt mere lunkent vand (cirka 1,5 dl), indtil dejen bliver let at ælte. Fortsæt æltningen i yderligere 10 minutter, læg dejen på et smurt fad og dæk den til med et fugtigt viskestykke. Dejen skal hæve ved stuetemperatur i cirka 2 timer, indtil den er vokset til dobbelt størrelse.

Hak i mellemtiden halvdelen af basilikummen fint, kom den i tomatsovsen og krydr med salt og friskkværnet peber. Skær zucchinien i skiver på cirka ½ centimeter, og grill dem på en grillpande, til de er færdige og har gode grillstreger. Skær mozzarellaen og tomaterne i skiver, skær de grønne oliven over på midten, og riv Prima Donna-osten (tip: brug en rivemaskine).

Forvarm ovnen til 250 grader. Drys arbejdsområdet med lidt mel, læg dejklumpen på melet, og tryk den ned, til den er temmelig flad. Rul dejen til en firkantet plade med en kagerulle, og læg den på et stykke bagepapir på en bageplade. Tryk dejen sammen med fingrene til 1 cm fra kanten for at lave en tykkere skorpe.

Spred et godt, tyndt lag tomatsovs over dejen. Dæk halvdelen af pizzaen med parmaskinke, grillet zucchini og oliven. Dæk den anden halvdel med friske tomater og mozzarella. Drys revet Prima Donna-ost over hele pizzaen.

Bag pizzaen i cirka 15 minutter. Tag pizzaen ud af ovnen, og hæld nogle dråber hvidløgsolie over kanten. Pynt pizzaen med resten af den friske basilikum.

Til denne opskrift kan både bruges den røde og den blå +30 Prima Donna.

Vinforslag:

Shiraz (Rosé)